Du ved du er løber når du….

Når du skal starte med at løbe, kan det være uoverskueligt, hvilket slags liv det er du løber hen til.

Jeg har været løber det meste af mit liv, og det der kendetegner mange løbere har jeg så sandelige også!

Hvis du ikke er gået i gang med at løbe endnu eller endnu ikke ser dig selv som løber, men kender nogen der løber, kan du måske nikke ja til forskellige kendetegn for løbere.

Jeg har samlet 23 forskellig ting som kan kendetegne løbere, måske vil du ryste lidt på hovedet eller få et smil på læben over de forskellige ting, der k-a-n kendetegne en løber og du kan selv vælge, hvordan du vil være løber.

Lad os kalde kendetegnene: -Du ved du er løber, når du…

Løb, løbecoach, arbejdsglæde, træning, løb 5 km, i gang med at løbe, begynde at løbe, motivation

 

  1. Du ved du er løber, når du møde folk der siger til dig “Jeg ser dig ofte på vejen, du løber meget. Bare det var mig”

  2. Du ved du er løber, når du har en post i dit budget der hedder: løb, som kan dække løbesko– løbetøj- massage- motionsløb- løberejser mm.
  3. Du ved du er løber, når du gerne betaler 1000,- for en løbetest eller 2500,- for et løbe ur

  4. Du ved du er løber, når du ser på de aktiviteter du skal i weekenden og hvor du kan få plads til dine løbeture, for de er vigtige og kan ikke aflyses.
  5. Du ved du er løber, når du står op kl 4, 5 eller 6 om morgenen for at løbe (Det her har jeg kun gjort få gange, men nogen har selvdisciplin til det…)

  6. Du ved du er løber, når du på din fødselsdag synes den bedste gave, er at du kan tage tid til en løbetur.
  7. Du ved du er løber, når du tjekker vejrudsigten mange gange, flere dage inde du skal løbe et motionsløb.

  8. Du ved du er løber, når du bliver glad for at skulle købe nye løbesokker.
  9. Du ved du er løber, når du putter dine venner i 2 kategorier dine løbevenner  og de andre venner.

  10. Du ved du er løber, når du løber dit første marathon (eller kortere løb) og tænker “Jeg gør det ikke igen” men 20 minutter efter du er i mål, er du i gang med at planlægge dit næste løb.
  11. Du ved du er løber, når du tilfældigt kommer til at løbe, på den dag, der skulle være din løbe fridag.

  12. Du ved du er løber, når du er hos lægen eller fysioterapeut, med en skade og det første du spørger om er !”hvornår kan jeg begynde at løbe igen”.
  13. Du ved du er løber, når du siger, jeg tager ud på en hurtig løbetur og du faktisk mener -Vi ses om en time, minimum!

  14. Du ved du er løber, når du bruger ordet “kun” og “5 km” i samme sætning.
  15. Du ved du er løber, når du ikke har noget imod at tisse bag et træ.

  16. Du ved du er løber, når du ikke synes du har løbet når du “kun” har løbet 3 gange i ugen.
  17. Du ved du er løber, når du løber op og ned af din vej for at få dine kilometer for turen til at lande på et helt tal 5 km- 7 km-16 km. ( 6,8 km eller 14,9 km duer ikke i løbe regnskabet…)

  18. Du ved du er løber, når du er for træt til at vaske op, ordne tøj, gøre rent mm. men ikke til løbeturen.
  19. Du ved du er løber, når du har et skoskab der er fyldt med gamle løbesko, du har svært ved at skille dig af med.

  20. Du ved du er løber, når du skal på ferie og det første, der bliver pakket er dine løbesko og løbetøj.
  21. Du ved du er løber, når du er på ferie og godt kan lide at løbe en tur i det nye område, for hurtigt at se, hvad der er og hvor langt væk  evt købmanden er.

  22. Du ved du er løber, når du ved præcist hvor mange kilometer eller hundrede meter, der er til forskellige steder fra dit hjem.
  23. Du ved du er løber, når du sidder i trafikkøen og det bevæger sig langsomt, og du tænker “Jeg kan løbe hurtigere end det her og være hurtigere hjemme.

 

Hvis du har et kendetegn på det at være løber, som ikke er på listen, er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet.

1 tanker om “Du ved du er løber når du….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.