7 skarpe til løbecoachen

Få en løbecoach, der elsker at løbe!

Hej, jeg hedder Dorthe Gram. Jeg er uddannet løbecoach, konkurrenceløber og mor til tre. Jeg elsker at løbe, fordi det giver mig godt humør og masser af energi. Den glæde synes jeg også, du skal have!

 

7 skarpe til løbecoachen

”Hvad er det med dig og løb, Dorthe?”

For mig er løb meget mere end løbetræning – det er glæde og energi! Derfor er løb – sammen med kunst – grundlaget for min virksomhed, Liv med Succes.

Jeg har løbet hele mit liv. Som 12-årig gik jeg i gang med at løbetræne for alvor. Da jeg var 16, begyndte jeg at løbe konkurrenceløb, og siden har jeg vundet en del præmier. I dag har jeg 3 børn, og det kan give udfordringer at få tid til løb, når der skal være balance mellem familie, træning og arbejde. Men det kan lade sig gøre. Jeg tror på, at du selv skaber din virkelighed ud fra det, du tænker og føler.

Det hele handler om at få det mindset, der hjælper dig i gang med at løbe. Og blive ved!

”Hvad er vigtigst for dig som løber?”

I en lang årrække var det vigtigt for mig at vinde – men det er ikke så vigtigt mere.

Konkurrencerne gav mig selvværd og en masse medaljer og præmier – det er alle træningspas værd! Og ja, det er da sjovt at holde regnskab med mine personlige løberekorder:

* 5 km 17,48 min. i 2006

* 10 km 37,08 min. i 2006

* Maraton 3.42 timer i 1995 – for mig er det sjovere at løbe korte distancer. Det første maraton skulle bare gennemføres, og nr. 2 er løbet i budapest i 2018

Men min vision som løbecoach er noget helt andet: At møde DIG lige der, hvor du er, og finde ud af, hvad du vil med dit løb. Hjælpe dig med at nå dit personlige mål. Løbetræning er for alle! Uanset om du vil løbe langt eller hurtigt – eller bruge løbetræning som en genvej til bedre helbred og humør. Det er jo det, der er så spændende. At vi alle er forskellige og kan løbe, når vi får den rette hjælp.

”Du har et 12 ugers løbe forløb, hvorfor hedder det Fra sofa til løber?”

Jeg kunne se, at jeg som løber inspirerede andre til at komme i gang med at løbe – sommetider uden at jeg var klar over det. Men jeg kunne også se, at for mange begyndere er den længste del af turen faktisk slet ikke løbeturen! Det er turen fra sofaen, over dørtrinnet og ud på vejen i løbesko. Jeg vil gerne hjælpe nye løbere på vej, så derfor var det oplagt at kalde konceptet Fra sofa til løber.

”Helt ærligt! Har du det sjovt, eller løber du kun for at holde formen?”

Det er sjovt at løbe! Du skal variere træningen og have nogle gode tanker, så bliver løbeturen meget nemmere. Løb er en skøn måde at få alenetid og lufte tankerne. For mig er løbetræningen et frirum, hvor jeg lader op og slapper af, selv efter en travl dag. Jeg kan både lide at løbe sammen med andre og helt alene.

”Hvad er din favoritdistance?”

Helt klart 5 km, når det er motionsløb/konkurrence.

”Har du papir på, at du er løbecoach?”

Ja, der er papir på det. Først uddannede jeg mig til coach og dernæst til løbecoach for at binde det fysiske og mentale sammen.  Desuden arbejder jeg også EFT, der er en teknik til at sætte følelser fri, energetic transformations og en masse andre redskaber, der bidrager til, at man hurtigere kan slippe tanker, som nogle gange fylder for meget i hovedet, til at der bliver sat handling på løbeturen.
Så det er en god solid værktøjskasse, jeg har. Jeg synes selv, det er sjovt at udvikle mig som løbecoach, så der vil hele tiden komme nye teknikker til.

”Hvad er dit allerbedste løberåd nogensinde?”

Jeg har to yndlings råd. Det første råd er:

  1. Kom i løbeskoene, lige meget hvor meget det regner! Det ser altid meget værre ud, når du kigger ud ad vinduet, end når du er ude i vejret.
  2. Få hjælp til din løbetræning, så er det nemmere at nå dine mål. Det, der i virkeligheden er nemt, kan sommetider føles svært – og det er derfor, vi mennesker skal bruge hinanden.

Få løbecoachens startkit nu!
Tilmeld dig nyhedsbrevet- der indsamles persondata if. privatlivspolitik og få straks løbecoachens videoer og tips, der hjælper dig i gang med at løbe – og elske det!

Ja tak, det løbe-start-kit, vil jeg mægtig gerne have

 

Løb, træning, i gang med løb, nybegynder i løb, løb 5 km

ps: Du kan få en smagsprøve lige nu uden at lægge en eneste krone! Du kan nemlig downloade mit online løbestartkit.
– du vil elske det! Du tilmeldes også nyhedsbrevet

Pps: Hvis du allerede er løber, kan jeg også hjælpe dig. Se her hvordan.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.